Mit navn er Esper Johansen. Jeg er 48 år gammel og far til to drenge på 10 og 12 år. Jeg er oprindelig uddannet elektriker og elinstallatør, og har været selvstændig med dette i 20 år.
Siden en sygemelding med stress i 2011-2012, har jeg arbejdet med min personlige udvikling inden for krop, sind og ånd.
Dette førte til, at jeg i 2018 besluttede at træde ud af ejerskabet i mit firma, for at uddanne mig til Totum Kropsterapeut. Uddannelsen førte til en dybere personlig rejse, der har bevidstgjort mine egne udfordringer og begrænsninger, men som også har vist, at det falder mig let og naturligt at hjælpe mennesker via kropsterapi.
Jeg dybt interesseret i personlig udvikling, og i viden om krop, sind og ånd. Denne interesse afspejler sig i min hverdag, ved at jeg er bevidst om hvad jeg spiser og drikker, og har daglige rutiner med yoga, motion og meditation.
Dagligt dyrker jeg ”De fem tibetaner” (som jeg har praktiseret siden 2009), Kundalini yoga og mantra meditation. Jeg er vedholdende i min praksis og har derfor oplevet disse rutiner, som fantastiske redskaber for krop og sjæl. Derudover dyrker jeg til tider styrketræning og løb. Jeg bruger et koldt bad i poolen, til at friske mig selv op og rense mig for dagens oplevelser og indtryk.
Når tiden er til det, slapper jeg af i vildmarksbad og med bål i haven.
Jeg driver nu egen klinik, og kombinere dette med et deltidsjob som elinstallatør.
Navn: Esper Johansen
Erhverv: Totum kropsterapeut
Født: 18/07 - 1972
Opvokset på Nordfyn
Uddannelse:
Elektriker
Elinstallatør
Totum Kropsterapeut
Kontaktformular